Den Sociale Café Hjerterummet er Blå Kors' aftenværested i Aalborg

Du er hjertelig velkommen, uanset om du har psykiske udfordringer, eller bare gerne vil ensomheden til livs. Om du er ramt af fysisk eller kronisk sygdom eller er udfordret af misbrug eller hjemløshed. Du kan komme forbi helt som du er, når du har lyst og så længe du har lyst.

Den Sociale Café Hjerterummet er et alkohol- og stoffrit sted. Du må gerne være påvirket, men ikke indtage rusmidler på stedet. I åbningstiden kan du komme indenfor og få varmen. Der er altid en kop kaffe klar til dig, og du kan helt gratis få et stykke smørrebrød og en kage. Hver onsdag og søndag er der også mulighed for at få et gratis varmt måltid mad.

Vi har et indrettet hvilerum, som gør det muligt for dig at få en lur i løbet af aftenen, hvis du skulle have brug for dette. Trænger du til et bad, og/eller et sæt tøj/sko, kan vi også klare det. Begge dele er gratis.

Har du lyst, kan du blive en del af et fællesskab. Hver aften har du mulighed for at spille bræt- og kortspil, fordybe dig i kreative aktiviteter, spille bordtennis eller bordfodbold eller se en film i vores Mini Bio. I perioder er der også mulighed for at deltage i udflugter og særlige kunstneriske og kulturelle aktiviteter. ALT sammen i DIT tempo og i den ramme du ønsker.

Bliv en del af fællesskabet i Hjerterummet

Du har mulighed for at bidrage med gode ideer og gøre brug af dine kompetencer og evner hos os. Vi har i løbet af året gæstemøder, og i hverdagen kan du hjælpe med praktiske opgaver ved at blive en del af ”Sjakket”, hvis du skulle have lyst. Det er nemlig vores allesammens værested.

På Den Sociale Café Hjerterummet vil vi gerne være hinandens livsvidner. På godt og ondt. Vi ønsker at møde dig med ægthed og nysgerrighed og en portion insisteren gennem en ligeværdig relation. Du har derfor mulighed for at få en snak med medarbejderne om både stort og småt, som fylder i din hverdag. Vi lytter gerne, og du vil blive accepteret og mødt med forståelse for den, du er. Vi vil gerne følges med dig i en kortere eller længere periode af dit liv og støtte dig i at mestre eget liv og genfinde livsmodet og troen på dig selv.

Har du brug for hjælp til dagligdagens små eller store udfordringer, eller ønsker du hjælp til at kontakte andre relevante instanser, gerne vil ud af dit misbrug eller have tag over hovedet, så skal du endelig sige til. Vi er gerne behjælpelige og/eller ved, hvem vi skal kontakte.

Velkommen på Den Sociale Café Hjerterummet.

Bliv frivillig

Cirka 40 frivillige med forskellige baggrunde er tilknyttet Hjerterummet. De sørger for, at stedet kan køre rundt og er et rart sted at være for alle. 

Tilmeld dig nu
hjerterummet

Støt Hjerterummets arbejde

Har du lyst til at støtte værestedets arbejde med at række ud til hjemløse og andre udsatte grupper i Aalborg?

Støt nu
hjerte

Podcast om Hjerterummet

Mød nogle af de mennesker, som besøger vores værested til en kop kaffe og menneskelig omsorg.
Læs mere

Ungecafé

Bliv en del af et fællesskab sammen med andre unge, hvor vi spiser og hygger sammen. 

Læs mere
hjerterummet aalborg

Når sulten melder sig

I Hjerterummet er der hver aften mulighed for at få en bid mad og en kop kaffe.

Læs mere
hjerterummet

Kunst og kultur i Hjerterummet

Vi støtter vores gæster i at skabe kunst og udtrykke sig på forskellig vis gennem bl.a. teaterprojekt podcastserie, skriveværksted, maleriforløb og meget andet.

Læs mere
hjerterummets teatergruppe

Værdier og menneskesyn

Hjerterummet arbejder ud fra et kristent menneskesyn. Vi møder alle mennesker med respekt og ligeværd. Og vi tror på, at der altid er håb for forandring for alle.

Læs mere
hjerterummet

Kontakt Hjerterummet 

Den Sociale Café Hjerterummet
Jyllandsgade 24
9000 Aalborg

Tlf.: 30 89 33 47

Tine Hedemann Tjell, leder 
Tlf.: 61 24 14 50

tht@blaakors.dk

Åbningstider
Hjerterummet holder åbent mandag til torsdag 17.00-21.00 samt fredag og søndag fra 16.00 til 20.00.